Når du er håndværker eller arbejder meget udenfor, har du brug for ordentligt arbejdstøj. Det skal være holdbart, nemt at vaske og passe til mange forskellige slags vejr.

Læs vores guide og få tips og fif til, hvordan du finder det helt rette arbejdstøj – uanset om du skal lave havearbejde, bygge et hus eller lave renovationer i hjemmet.

Den rigtige arbejdsbeklædning til hver sæson

Når du arbejder udendørs, er du udsat for vind, vejr, regn, slud, sne og varme. Det betyder også, at selvom du har det helt rigtige arbejdstøj til en sæson, kan du ikke nødvendigvis bruge det året rundt.

Om sommeren

Til sommer skal du bruge let og luftigt arbejdstøj, du har nemt ved at bevæge dig i. Det er ofte tøj i bomuld såsom en T-shirt og nogle ordentlige håndværkerbukser. Håndværkerbukser kan godt blive lidt svedige på de varmeste sommerdage, men hvis skal du male, mure eller på anden vis kommer til at sidde på knæene, mens du laver fysisk arbejde, er det vigtigere at have en ordentlig støtte og beskyttelse på knæene. Alle arbejdsbukser fra CombiShop har knæpudelommer, og er enormt slidstærke.

Sommeren er desværre også en skybrudssæson. Ifølge DMI er der 22 dage om året, hvor der er skybrud et sted i Danmark. Derfor er det også en god idé at investere i noget ordentligt regntøj.

Om vinteren

Når vinteren lægger sig over os, er der stadig mange, der fortsat skal arbejde udendørs. Derfor er det også vigtigt at have noget varmt, men åndbart, tøj. Du kan for eksempel anskaffe dig en god fleecejakke i Polar Fleece, en softshelljakke eller en termojakke til dame eller herre.

Det vigtigste er, at du holder dig varm og stadig har god bevægelsesfrihed.

Har du husket reflekser?

Arbejdstøj med reflekser er uundværligt, hvis du arbejder på en byggeplads, i en vejkant eller et andet sted, hvor en høj synlighed er vigtig for din sikkerhed. Især i Danmark, hvor vi ofte har lange vintermåneder, hvor solen står op sent og går ned tidligt. Himlen er oveni i det også ofte dækket af grå skyer.

Du kan selvfølgelig bruge helt almindelige cykelreflekser. Men hvis du vil helt sikker, og ikke døje med stramme refleksbånd, samtidig med at du er ude og udføre hårdt manuelt arbejde, så bør du anskaffe dig nogle ordentlige arbejdsbukser og jakker i et refleksivt materiale.

Vores regntøj har alle gul Hi-Wiz reflekser. Alt tøjet er fremstillet i 100% polyester. Polyester er en type plastik, som er meget tætvævet. Det gør arbejdstøjet utrolig vandafvisende. Du skal dog være opmærksom på, at det også hurtigt kan blive meget varmt at arbejde i, hvis du er udenfor i solen hele dagen. Skal du bruge tøjet om sommeren, anbefaler vi, at du nøjes med arbejdsbukserne.

Hvor mange grader skal arbejdstøj vaskes på?

Arbejdstøj bliver beskidt. Mere end dit andet tøj. Det skidt kan være alt fra støv, mørtel og maling til olie, jord og græsmærker. For slet ikke at glemme, at du kommer til at svede i dit arbejdstøj. Det er stort set en garanti.

Vores arbejdstøj er derfor også beregnet til at blive vasket på 60° Celsius.

60° grader er væsentlig højere end de fleste andre typer tøjvaske. Når du vasker ved den varme, slipper du af selv de mest standhaftige fedt og oliepletter. Bare husk at bruge de rigtige mængder vaskemiddel, hvis du gerne vil dræbe de mest sejlivede bakterier. Varmt vand alene er ikke altid nok.

Billig arbejdstøj fra Combishop

Leder du efter billigt arbejdstøj? Så kan du finde det her på Combishop. Vi har et bredt udvalg af arbejdsbukser, -jakker og regntøj. Vi anbefaler MASCOT arbejdstøj, her kan du med garant finde netop det, du søger.

Mangler du andet udstyr eller beklædning til udendørsarbejde, såsom arbejdshandsker, vinduespudserudstyr eller malerartikler, kan vi også være til hjælp.

Vi samarbejder med PostNord om forsendelse. Forsendelser på over 25 kg., såsom større udstyr eller store mængder, bliver sendt med Danske Fragtmænd.

Comments (0)