Engangshandsker som vinyl-, latex- og nitrilhandsker gør næsten enhver rengøringstjans lettere. De beskytter dine hænder mod slid. Men de er også en nødvendighed, hvis du er allergisk, har vandeksem eller hvis din hud reagerer negativt på rengøringsmidler såsom citronsyre, afkalkningsmidler og opvaskesæbe. Enganghandsker kan være brugbare, hvis du f.eks. skal rengøre din cykel og dine hænder er i kontakt med cykelolie eller andre hårde rengøringsmidler"

De mange engangshandsker egner sig dog bedre til bestemte opgaver eller personer end andre. Derfor har vi lavet denne korte guide til hvilke type engangshandsker, der passer dig bedst – nitrilhandsker, latexhandsker eller vinylhandsker.nitrilhandske

 

Hvad er engangshandsker?

Engangshandsker beskytter dine hænder. Det har været deres formål, siden de først blev opfundet i 1889. De blev oprindeligt designet til at beskytte lægestaben på Johns Hopkins Hospital fra at udvikle hudsygdomme, fordi de så ofte var i kontakt med stærke kemikalier.

Engangshandsker er ofte lavet af gummi eller et syntetisk materiale. De er elastisk, vand-/lufttæt og nemme at forme under produktionen.

 

Derfor bør du vælge nitrilhandsker

Nitrilhandsker egner sig godt til langvarig rengøring og hvis du lider af latexallergi.

Nitrilhandsker er lavet af nitril, et syntetisk materiale. De er også bedre kendt som medicinske handsker, selvom de bliver brugt til mange forskellige arbejdsopgaver – også uden for hospitaler og laboratorier.

Nitrilhandsker er, sammenlignet med andre engangshandsker, mere modstandsdygtige overfor kemikalier. Årsagen til at de bliver brugt i medicin- og sundhedssektoren er, at de også er bedre end latex- og vinylhandsker til at beskytte mod punkteringer og rifter. Når du bruger den til rengøring, betyder det også, at du kan være lidt “grovere” i din brug af handskerne. De er helt generelt meget holdbare.

Nitril fremkalder også sjældnere allergiske reaktioner sammenlignet med latex. Derfor kan de også bruges i længere tid, selv hvis du ikke lider af allergi, da de er mere skånsomme for huden.

Nitrilhandsker er dog også sværere at fremstille, hvorfor de også ofte er lidt dyrere end latex. Da nitril er et syntetisk stof, er de heller ikke bionedbrydelige.

 

Derfor bør du vælge latexhandsker nitrilhandsker

Latexhandsker egner sig godt til korte rengøringsopgaver, eller hvis du skal håndtere fødevarer. 

Latexhandsker beskytter huden mod mildere rengøringsmidler og andet skidt. Latex er et naturmateriale, der er lavet af gummi fra kautsjuktræer eller gummitræer. Handskerne er ofte tyndere end nitrilhandsker, hvorfor de også ofte gør det lettere for dig at mærke overflader og teksturen gennem handsken. Det gør dem desværre også mere skrøbelige.

Når du skal bruge latexhandsker, skal du derfor tage stilling til om, du skal være fingernem eller har brug for en højere grad af beskyttelse.

Desværre er latex også allergifremkaldende for nogle. Hvis du lider af latexallergi, eller har følsom hud, er nitrilhandsker derfor ofte et bedre valg for dig.

 

Derfor bør du vælge vinylhandsker

Vinylhandsker egner sig sig godt til meget korte rengøringsopgaver. Da de er fremstillet af PVC (Polyvinylchlorid), som er lavet af råolie og kan efterlade plastikrester, anbefaler vi ikke, at du bruger det, når du skal håndtere fødevarer eller gøre rent i køkkenet.

De er dog billigere end de andre alternativerne, så hvis du har en målrettet opgave, der ikke kræver en stor holdbarhed eller fintføling, kan vinylhandsker være det rette valg for dig.

 

Nitrilhandsker er det universelle valg

Nitrilhandsker kan klare lidt af hvert. De kan bruges både til håndtering af madvarer og rengøring. Derudover har de også den mindste risiko for at give dig en allergisk reaktion. De er dog ikke bionedbrydelige og giver dig ikke den samme følsomhed i fingerspidserne, som f.eks. latexhandsker.

Comments (0)