Det er igen muligt for dig at rejse på sommerferie i EU – bortset fra England, Portugal og store dele af Sverige.

Den 25. juni lempede udenrigsministeriet nemlig rejsevejledningerne for ikke-nødvendige rejser til nærtliggende lande, hvor der har været færre end 20 nye smittetilfælde per. 100.000 indbyggere. Rejsevejledningerne bliver opdateret ugentligt, men Udenrigsministeriet har også tilkendegivet, at vi trygt kan bestille flyrejser og hotelophold i de godkendte lande.

Men hvad skal du huske, når du rejser på ferie under COVID-19?

I denne artikel giver vi dig en række tips, anbefalinger og links til vigtige kilder, som du bør holde øje med, når du tager på ferie under coronatider.

Før rejsen

Inden din rejse er der tre ting, der er især er værd at få styr på: pakkelisten, rejseforsikringen og de lokale retningslinjer.

Pakkelisten under COVID-19

Den udvidede COVID 19-sikrede pakkeliste bør indeholde:

- Mundbind

- Håndsprit, enten almindelig eller som gel

- Evt. håndcreme

I Danmark er det ikke påkrævet at bære mundbind eller medicinsk ansigtsmaske. Men i mange EU-lande kan det være et krav – enten juridisk eller kulturelt. Når du er i lufthavnen er det desuden påkrævet. 

Det er derfor nødvendigt for dig, når du rejser, at pakke mundbind. Hos Combishop kan du købe CE-godkendte mundbind, der minimerer smitterisikoen for både dig og dine omgivelser.

Håndsprit er ikke en nødvendighed på samme vis. Men når du rejser, vil du ofte være langt fra vaskemuligheder og håndsæbe. I de tilfælde kan en lille rejsepakke med håndsprit være en god løsning. Hvis du bruger meget håndsprit, kan du dog godt opleve, at dine hænder bliver tørre. Mange vælger derfor ofte at supplere med en let fugtighedsgivende håndcreme.

Rejseforsikring

En rejseforsikring er næsten altid en god investering, når du skal rejse til udlandet. 

Men under COVID-19 er usikkerheden større. En rejseforsikring kan derfor også være vigtigere end sædvanlig. Mange af forsikringsselskaberne har udførlige beskrivelser af, hvordan deres rejseforsikring er stykket sammen på basis af rejsevejledningerne. 

Her er det vigtigt, at du forstår, at forsikringsselskabet altid laver deres egen vurdering af vejledningerne. De tre vigtigste punkter, som en god rejseforsikring bør indeholder er lægehjælp, hospitalsindlæggelse og hjemtransport under sygdom.

Lokale retningslinjer

Som det sidste led i din forberedelse før rejsen, bør du læse op på de lokale retningslinjer og restriktioner i dit rejseland. Du kan læse mere om dem på den danske ambassades hjemmeside for det pågældende land. 

På Udenrigsministeriets hjemmeside kan du finde en oversigt over alle ambassaders hjemmesider. Besøger du en ambassade vil der ofte være strenge coronaretningslinjer. Medbring derfor eget mundbind hvis muligt, og benyt de opstillede håndspritsdispensore.

Gør mobilen klar til det digitale coronopas

Uanset hvor din rejse går hen, skal du under den nuværende coronapandemi kunne fremvise bevis for vaccination, negativ test eller immunitet. Derfor er det eksempelvis vigtigt, at din smartphone er relativt up to date og at skærmen kan scannes, for at undgå at der opstår unødvendige komplikationer ved ind- eller udrejse. Gør din telefon helt klar med disse tips, så er du sikker på, at ferien ikke er slut allerede inden den er begyndt.

Under rejsen

Når du er afsted, handler det mest af alt om at være respektfuld og overholde de love og forholdsregler, der eksisterer i dit rejseland.

Det betyder, at du skal holde afstand, overholde Sundhedsstyrelsens gængse retningslinjer og tjekker rejsevejledningerne fra Udenrigsministeriet fra uge til uge.

Du kan også vælge at tilmelde dig Danskerlisten. Her modtager du information direkte fra Udenrigsministeriet, hvis der indføres nye restriktioner eller der kommer nye rejsevejledninger for det pågældende land.

Efter rejsen

Efter rejsen skal du være ekstra opmærksom på dit helbred.

Du er ikke længere nødt til at gå i 14-dages hjemmekarantæne – så længe du har levet op til Sundhedsstyrelsens retningslinjer. 

Hvis du er rejst til et land, der er kategoriseret som “orange”, eller hvis rejsevejledningen har ændret dit rejselands status til orange, mens du var afsted, er det heller ikke et krav. 


Udenrigsministeriet anbefaler dog, at du tager en coronatest, når du kommer hjem. Hvis du rejser via Københavns Lufthavn er det dog relativt nemt. Region Hovedstaden har derfor også åbnet en teststation i lufthavnen, hvor du som rejsende kan blive testet for COVID-19.

Comments (0)