Rengøringsmidler

Rengøringsmidler.

Det er alfa og omega at vælge det rigtige rengøringsmiddel til den opgave du står overfor.

Nedenfor vil vi prøve at guide dig bedst muligt. Vi har opdelt rengøringsmidlerne i forskellige grupper, alt efter hvad de bruges til.

En tommelfingerregel er at se på pH-værdien. En lav pH-værdi (surt, syre) er fjerner kalk og rust og en høj pH-værdi (alkalisk, base) fjerner fedt.

Universalrengøring:

Et universalt rengøringsmiddel har typisk en pH-værdi på mellem 7 og 9,5 i brugsopløsning (opblandet). Det bruges til rengøring af inventar, møbler, borde, karme osv, hvor der typisk ikke er meget genstridigt snavs. Universalmiddel kan også bruges til gulvvask, men har ingen plejende effekt og anbefales derfor mest til laminatgulve, glaserede klinker og vinylgulve som ikke behøver pleje. Et universalmiddel kan naturligvis sagtens bruges på plejekrævende gulve, men det kræver at gulvet bliver tilført den nødvendige pleje fra tid til anden.

Sanitetsrengøring:

Alkalisk sanitetsrengøring er udviklet for at undgå daglig brug af sure rengøringsmidler og kan hjælpe med at forebygge ophobningen af fx kalk i badeværelse og baderum. Alkalisk sanitetsrengøringsmiddel angriber, ved korrekt brug, ikke kalkholdige materialer som fx fugerne mellem fliser og terrazzo. De fleste sanitetsrengøringsmidler er tilsat så meget kalkbinder, at kalken i rengøringsvandet bindes og derfor ikke efterlader kalkslør efter aftørring. Bruger man et alkalisk sanitetsrengøringsmiddel helt ufortyndet, kan det også fjerne lette kalkpletter og kalkslør.

Kalkfjerning:

Kalkfjerner er et surt rengøringsmiddel som kan anvendes på steder hvor der kommer kalkaflejringer. Det kan være i brusekabinen, rundt om armaturer og i vasken. Kalkfjerner (og andre sure rengøringsmidler) bør ikke bruges til daglig rengøring, men kun når der virkelig skal fjernes kalk. Vær meget opmærksom på, at kalkfjerningsmidler angriber alle slags kalk – også marmor, terrazzo og fuger mellem fliserne. Sure rengøringsmidler angriber også emalje i fx badekar. Når der arbejdes med kalkfjerner i fx brusekabinen er det meget vigtigt at gennemfugte fugerne med vand før der kommer kalkfjerner på. Hvis fugerne er gennemvædet med vand, vil de ikke suge midlet til sig og man kan derfor undgå at ødelægge fugen. Efter arbejdet med kalkfjerning er det igen meget vigtigt at der skylles efter med rigeligt vand for at få alt overskydende kalkfjerningsmiddel skyllet væk igen.

Grundrengøring:

Grundrengøring eller grundrens bruges ikke til daglig rengøring, men kun når der er tale om en opgave som kræver lidt ekstra på grund af genstridig snavs eller fordi det er længe siden der er blevet gjort ordentligt rent. Også før maling af loft og vægge er det en rigtig god idé at vaske ned med grundrens først. Så er man sikker på at væggen eller loftet er helt rent og malingen vil binde bedre. Et grundrengøringsmiddel er et relativt stærkt alkalisk middel med en pH-værdi på mellem 10 og 11. Det er derfor vigtigt at sikre sig at de overflader man planlægger at afvaske kan tåle det.

Toiletrens:

Toiletrensemidler er for det meste et stærkt surt rengøringsmiddel og bør kun anvendes nede i selve toiletkummen. Flasken med toiletrens er som oftest designet så det er slet at sprøjte midlet op under skyllekanten i toilettet. Så vil midlet langsomt løbe ned ad kanterne nede i kummen og får lidt tid til at virke inden det skal bearbejdes med en toiletbørste. For at få det mest hygiejniske resultat er det vigtigt at sørge for at midlet kommer helt op under skyllekanten i toilettet. Her er kummen nemlig ikke glaseret, men ru, og urenheder har rigtig gode betingelser for at sætte sig godt fast. Det er ikke syren i toiletrens der er bakteriedræbende. Derimod er der tilsat noget bakteriehæmmende, så diverse bakterier i toilettet elimineres. Toiletrens er som oftest opbygget over fosforsyre, citronsyre eller sulfaminsyre. Alle disse tre syrer opløser kalk og rust. Bemærk, at syreholdige midler ALDRIG må blandes med klorholdige midler!