Fortrydelse af varekøb 

Hvis du fortryder dit køb eller dele af dit køb, så har du 14 dages returret fra du modtager din ordre. Når vi har modtaget din returpakke, behandler vi din retur hurtigst muligt.

Du er selv ansvarlig for, at sende retur til os i samme stand og emballage som ved levering. Varen returnerer du til følgende adresse for egen regning inden for fristens udløb:


CombiShop 
Industrivej 8
7120 Vejle Ø

Du bedes vedlægge denne returformular i din forsendelse, så vi lettere kan behandle din returnering. 

Husk at få en kvittering på din returforsendelse. OBS! Bemærk at vi ikke modtager forsendelser sendt pr. efterkrav.

Se i øvrigt mere om regler her: https://www.forbrug.dk/raad-og-rettigheder/forbrugerleksikon/fortrydelsesret/

Du kan ikke fortryde ved passivitet, dvs. at du ikke kan fortryde dit køb ved blot, at nægte modtagelse eller manglende afhentning ved udleveringsstedet.

Bemærk! Bliver varen ikke afhentet eller nægtet modtaget, sendes varen retur til vores adresse. Omkostningerne til returfragt og eventuel genudsendelse af varen afholdes af dig.

Eventuelle forringelse af varens værdi vil blive fratrukket returbeløbet, samt eventuelle ekstra udgifter ved valg af anden leveringstype end CombiShop.dk's billigste standardevering.

Beløbet vil blive refunderet til den konto du brugte ved dit køb hos CombiShop.dk inden for 14 dage fra modtagelsen af pakken.

Du kan købe et pakkelabel online hos GLS her 

Udvidet returnering af julegaver

Vi har forlænget returretten på alle gaver købt tidligst fra den 1. november 2023. Alle julegaver kan byttes frem til og med mandag den 15. januar 2024.

Reklamation:

Har du, mod vores forventning, modtaget en vare som er defekt, vil denne naturligvis blive ombyttet eller repareret. (Se evt. mere her: https://www.forbrug.dk/raad-og-rettigheder/forbrugerleksikon/reklamationsret/ )

Ønsker du at reklamere over en vare leveret af CombiShop.dk skal du foretage dig følgende:

Udfyld kontaktformularen på CombiShop.dk. Findes her: Kontaktformular

Vælg kundeservice som modtager og beskriv problemet i kommentarfeltet.  Skriv gerne det ordrenummer som reklamationen vedrører eller vedlæg en kopi af din kvittering for købet. Dette vil gøre det lettere for CombiShop.dk at ekspedere din reklamation.

Når CombiShop.dk har modtaget din beskrivelse af reklamationen og har undersøgt kravet, vil vi indenfor rimelig tid meddele dig om fejlen eller manglen er omfattet af reklamationsretten.

Såfremt fejlen eller manglen er omfattet af reklamationsretten, vil du blive kontaktet af CombiShop.dk og vi vil informere dig om, hvorvidt vi ombytter din vare eller om vi gerne vil have den ind til reparation. Såfremt CombiShop.dk ønsker at få varen retur vil du modtage et pakkelabel fra os, så du ikke har nogen omkostning forbundet hermed.

Vi yder 24 måneders reklamationsret i henhold til købeloven.