Din bil bliver beskidt. Det er uundgåeligt. Især hvis du er håndværker, mekaniker, VVS’er eller arbejder i et miljø . Men “rengøring af bil” står sjældent øverst på listen over arbejdsopgaver.

I denne artikel forklarer vi, hvordan du – med de rigtige rengøringsmidler og -udstyr – kan gøre fuldkommen rent i din bil på under én time.

Det har du brug for:

Støvsuger – evt. en rygstøvsuger 

Rengøringsmidler universalrengøring, opvaskemiddel evt. Pletfjerner

Børster – skurebørster og måske en gammel tandbørste

Professionelt vinduespudserudstyr – læs evt. vores guide til vinduespudsning

Hvor ofte skal jeg gøre min bil ren indvendigt?

Du bør som minimum gøre rent i din bil én gang om året. 

Men jo oftere du gør rent, jo nemmere er det også at holde.

Hvis du nøjes med den ene gang, anbefaler vi, at du gør det om sommeren eller efteråret. Det skal være varmt nok til, at du kan lufte ordentligt ud. Rengøringen kan også danne en smule fugt, der kan slide på læder og andre materialer i din bils interiør.

Indvendig rengøring af bil – i 7 nemme trin

1. Luft ud i din bil

Åbn døre, vinduer og bagagerum.

Udover at det lufter din bil ud, bliver det også nemmere for dig at komme rundt i hele bilen, hvis alle døre er åbne. Vi anbefaler derfor også på det kraftigste, at du vælger at gøre rent på en dag med en behagelig temperatur og ingen regn.

2. Ryd op

Det er umuligt at gøre rent uden at rydde op.

Første skridt er derfor at fjerne alting fra bilen. 

Papir og skrald skal smides ud. Især papir, madrester og plastik kan være med til at danne fugt i bilen, hvilket i værste tilfælde kan føre til fugtskader og skimmelsvamp. Selv uden fugtskade, kan det være med til at dugge dine ruder til.

Større sæsonbetonet udstyr (såsom sneskovle, vinterdæk m.m.) bør stilles i garagen, kælderen, skuret eller et andet sted. Pak kun det udstyr, du har brug for til sæsonen.

3. Bank måtter og tæpper

Fjern gulvmåtter og eventuelle tæpper fra bilen.

Giv dem et par bank, så du kan få fjerne det største skidt og møg fra måtterne. Hvis du har en haveslange, kan du også skylle dem igen. Ellers kan du fylde en balje med vand og læg dem i blød og bagefter til tørre.

Smid tæpperne til tøjvask.

4. Vask overflader

Put den korrekt dosering af universalrengøringsmiddel i en spand med varmt/lunkent vand. Husk at vride kluden grundigt, så du ikke trække beskidt vand rundt i hele bilen.

Vask alle overflader i bilen. Det gælder både handskerum, instrumentbræt, døre, armlæn, kopholdere, midterkonsol m.m.

Hvis der er store samlinger af skidt, kan du godt støvsuge dem allerede nu, men ellers anbefaler vi, at du venter med støvsugningen til sidst.

Hvis der er kommet pletter på dine stof sæderne, så rens det med lidt pletfjerner. Hvis du har lædersæder, så brug læderrens og lidt læderpleje.

5. Puds bilruder og spejle

Nu bør du pudse din bilruder og spejle.

Det fungerer på helt samme vis, som når du pudser dine vinduer. Hvis du vil undgå, at ruderne dugger til, kan du vælge at tilføje en dråbe opvaskemiddel i din opløsning.

6. Rens gummilister

Folk glemmer ofte at rense gummilisterne i deres bil.

Men det er vigtigere, end man skulle tro.

Listerne kan nemt skjule skidt og møg, som over tid kan komme til at lugte eller endda slide på gummiet/silikonen. I nogle tilfælde kan det endda være med til at ridse ruden. 

Når du gør listerne rent, bør du bruge universalrens i en helt almindelig opblanding. Brug evt. En gammel tandbørste til at tage de sværeste områder.

7. Støvsug (især måtter, sæder, handskerum og bagagerum)

Nu er det tid til at støvsuge.

Vi har anbefalet, at du bruger en rygstøvsuger, fordi den ofte er nemmere at håndtere, når du skal bevæge dig ind og ud af en bil. Husk at komme rundt i alle kroger og kanter af din bil.

Når du skal til at støvsuge sæderne – og andre mere følsomme overflader, bør du skifte hovedet på din støvsuger, så du ikke kommer til at lave ridser eller skrammer.

Det er vores tringuide til en komplet indvendig rengøring af din bil. Det er vigtigt løbende at passe på sin bil, både invendigt og udvendigt, så den holder sig flot og fuktionel i mange år. Husk også at få din bil synet fra tid til anden. På denne måde kan du køre sikkert og forsvarligt i dit køretøj. Hvis bilen er sikker, giver det også meget mere mening at rengøre den i bund.

Comments (0)